Bilka Odense søger Bagerelev

Har du viljen til at blive den dygtigste bager?

Der ligger en stor ære i bagerfaget, som har en lang tradition bag sig. Allerede i indgangen til varehuset er noget af det første, der møder vores kunder, duften af friskbagt brød. Der er store forventninger til varerne i bageriet, og derfor bliver din rolle som bagerelev bl.a. at sikre en konstant udvikling af opskrifterne på både brød, kager og konditori – naturligvis med respekt for fagets traditioner.

At være bagerelev hos os betyder ikke, at du altid skal stå tidligt op. Det skal du indimellem, men kunderne i vores varehuse skal kunne købe frisk brød i hele åbningstiden, og det skal du være med til at sørge for.

Skoleopholdene
Din uddannelse er en kombination af praktik i varehuset og skoleophold på teknisk skole. Du kommer også på to spændende skoleophold sammen med de øvrige elever fra Dansk Supermarked Group på vores eget kursuscenter, Bøgehøj.

Du kommer blandt andet til at arbejde med

  • Brødproduktion
  • Dessertproduktion
  • Flødekager og lagkager
  • Rullede deje
  • Rørte kager
  • Piskede masser

Du afslutter uddannelsen med en svendeprøve.

Hvor lang tid tager det?
Uddannelsen til bager tager i alt 4 år. Har du gennemført grundforløbet "Mad og oplevelser", når du starter i lære hos os, skal du være i lære i 3 år og 6 måneder.

Du deltager i Dansk Supermarked Skills
I Dansk Supermarked Group dyrker vi de elever, der sætter en ekstra dyd i at levere en god indsats. Derfor afholder vi hvert år Dansk Supermarked Skills, hvor vores bager- og gourmetslagterelever dyster om ære, anerkendelse og flotte præmier.

Her trænes de faglige discipliner – og eleverne samarbejder på tværs af håndværk med henblik på at sammensætte og lave lækre menuer bestående af bagværk, kød, garniture og desserter. Dansk Supermarked Skills er passion for håndværket. Se højdepunkter fra Dansk Supermarked Skills her

Interesseret?
Læs mere om både skoleophold, din hverdag i varehuset og fremtidsmuligheder lige her, eller kontakt bagermester Peter Aamann Jensen63906061, hvis du har spørgsmål

Er du nysgerrig på hverdagen som elev? - følg os på Facebook: Bliv elev i Dansk Supermarked

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bilka er et hypermarked i konstant vækst. Vi har en brændende ambition om at være den mest attraktive arbejdsplads i dansk detailhandel. Så grib chancen, realiser dit potentiale og få 8.500 ambitiøse kolleger, der slet ikke kan lade være med at udvikle og forbedre. Bilka er en del af Dansk Supermarked Group.





Work placeNiels Bohrs Allé 150, 5230 Odense M
Weekly hoursFuldtid
Start dateEfter aftale
BrandBilka